Historiske byer i Rhinen-Mosel-Franken
Bindingsværk og brosten
Denne del af Tyskland står i vinens tegn, og langstrakte vinmarker pryder de solbeskinnede skråninger så langt øjet rækker. Det er svært at sige nej til et glas iskold Riesling i dette område. Selvom hvidvinsproduktionen står stærkt i denne del af landet, er der også andet, som fortjener din opmærksomhed. Blandt andet Deutsches Eck i Koblenz, som grandiost markerer stedet, hvor de store floder Rhinen og Mosel løber sammen. Eller eventyrlige Burg Eltz, der knejser rank i det skovrige landskab. Er du her i forårsmånederne er der ingen vej uden om de hvide aspargeser, der er en højt elsket spise. I Rhinen-Mosel-Franken nyder man livet.