Merry Ploughboy Irish Music Pub i Dublin

Oplev en ægte irsk aften

Vil du opleve en rigtig irsk aften med god musik og lækker mad, så er et besøg på Merry Ploughboy Irish Music Pub måske lige noget for dig. Det er en rigtig irsk pub, der byder på et show med musik og dans samt en god middag – en aften hvor alt står i det irske tegn. Merry Ploughboy Irish Music Pub er medlem af Good Food Ireland, hvilket er et kvalitetsstempel, der garanterer dig mad af høj kvalitet. Samtidig er stedet ejet af musikerne selv, og showet vandt i 2009 en pris som det bedste event/middagsunderholdning. Du kan derfor være sikker på en god aften med mad og underholdning af høj kaliber, hvis du slår vejen forbi Merry Ploughboy på kør-selv-ferien til Dublin.

Rejser du med børn, er de også meget velkomne på Merry Ploughboy Irish Music Pub, der gerne laver en speciel børnemenu. Stedet ligger 20 minutter fra Dublin centrum, og en shuttlebus tager dig lige til døren fra fem forskellige steder i centrum.

Kort

Vis på kort