L´Aquàrium de Barcelona i Barceloneta

Oplev det imponerende oceanarium

Spring havnens kommercielle og stemningsforladte indkøbscenter Maremagnum over på din ferie i Barcelona og styr i stedet direkte mod akvariet under navnet L´Aquàrium de Barcelona. Akvariet ligger i kanten af Barceloneta og er et af områdets bedste attraktioner. L´Aquàrium de Barcelona rummer over 450 arter fra troperne, Middelhavet og de arktiske områder, og det 4.500 m3 store Oceanarium er beboet af bl.a. moræner, rokker, klumpfisk og sandtigerhaj.

Du kan gå gennem en hele 80 m lang glastunnel under akvariet, hvor du til lyden af klassisk musik kan studere dyrene fra alle vinkler - det er en unik rejseoplevelse for børn og voksne. I afdelingen for "Livet i kulden" kan du bl.a. hilse på en flok Humboldt pingviner og se dem boltre sig under vandet.

Kort

Vis på kort