Det smukke Portugal og vandretur i Dourodalen
11 dage Fra 15.721 kr.
Lissabon opleves bedst til fods, og hvis du gør det i august måned, så er det uden tvivl til en masse lækker jazzmusik som baggrund. Hør moderne jazz på Centro de Arte Moderne, José de Azeredo Perdigao. Jazz-programmet inkluderer koncerter af nogle af verdens største jazzmusikere og promoverer trends i moderne jazz. Der afholdes som regel mellem 12 og 20 koncerter i de to uger i august. Festivalen er gratis og er en god måde at opleve Lissabon på.
Tag til en af de mange udendørs koncerter og nyd en sommeraften med dejlige toner i smukke omgivelser. Led for eksempel efter koncerter i parker, hvor I kan sætte jer til rette på et picnictæppe med lidt snacks og måske en flaske kølig vin. Det er den helt rigtige måde at lytte til jazz på.