Torre de Belém i Lissabon

Det gamle tårn går i land

Forstaden Belém var stedet hvorfra mange af Portugals berømte søfarere satte sejl for at udforske verden. Et smukt dekoreret tårn pryder i dag havnefronten. 1500-tals tårnet Torre de Belém startede sin tilværelse midt i Tajo-floden og fungerede både som fæstning og søfarernes udgangspunkt. Men efterhånden flyttede Tajos breder sig, og nu er Torre de Belém endt helt inde ved kysten og kan i dag besøges ved at krydse en lille gangbro.

Tårnet er bestemt et besøg værd, både for den helt fantastiske udvendige udsmykning, og for dets skiftende udstillinger om de portugisiske opdagelsesrejsende, Guvernørsalen, Kongesalen, Audienssalen og kapellet Oratório. Og sidst men ikke mindst den fantastiske udsigt fra taget af Torre de Belém.

Kort

Vis på kort