9 historiske byer i Niedersachsen
7 dage Fra 3.041 kr.
Midt i Harzens vilde skove i den sydligste udløber af bjergene blot en time fra byen Goslar, ligger det gamle kloster, Walkenried, der i sin tid tilhørte cistercienser-ordenen. Af den oprindelige klosterkirke er der kun resterne tilbage, men i klostrets korgang er der stemningsfulde koncerter fra maj til december. Inde i klostermuseet kan du lære mere om det strenge klosterliv, som munkene levede, men også om hvordan de udnyttede de fattige arbejdere på klostrets godser til at samle enorme formuer sammen til deres orden. Klostret i Walkenried blev grundlagt som det tredje cistercienserkloster i den tysktalende verden i 1127. Klostret Walkenried er et UNESCO-verdensarvssted sammen med malmminen Rammelsberg, den gamle bydel i Goslar og Oberharzer Wasserwirtschaft omkring Clausthal-Zellerfeld i Oberharzen.