9 historiske byer i Niedersachsen
7 dage Fra 3.041 kr.
Skal din kør-selv-ferie i Midttyskland have et velsmagende tvist, så er I kommet til det helt rigtige sted. Der venter nemlig utallige smagsoplevelser i Mosel-flodens vinområde; Tysklands ældste vinregion. Og det bedste er, at du kan køre dertil lige fra din hoveddør.
Ved Mosel dyrkes vinen på stejle skråninger ned mod floden. Dette helt unikke landskab kan ikke andet end at imponere. Og vinene, der frembringes af det solrige klima, er helt fortrinlige mineralske riesling, der i dag hører til blandt de bedste hvidvine i verden.
Mosels charmerende byer, der ligger spredt mellem vinmarkerne, er et særligt bekendtskab i sig selv. Charmerende Pünderich ligger lunt i Mosels favn med udsigt til bakkeskråninger beklædt med vinranker, der står så tæt at de kan hviske til hinanden. I Zell kan I nyde den levende historie, når I slentrer rundt blandt maleriske bygninger. Besøg historiske vinkældre, smage på Zeller Schwarze Katz og nyd livet i en by, hvor vinen virkelig er i centrum.
I Trier, blandt Tysklands ældste katedral med spir og spidse tårne, Liebfrauenkirche og den romerske byport Porta Nigra, runger 2.000 års historie, og middelaldertorvet Hauptmarkt lokker med sydlandske stemninger.
Leder du efter flere store vinoplevelser, der kan forsøde din rejse? Så se vores mange anbefalinger til vinoplevelser ved Rhinen, Mosel og i Franken
Er du på kør-selv-ferie i Rhinen-Mosel-Franken området, kan du nemt finde en- eller flere vingårde du kan stoppe ved. Jeg kom forbi Vingården Vereinigte Hospitien i Trier. Her kom jeg på vinsmagning i Tysklands ældste vinkælder med gamle vintønder, lysestager og masser af patina. Vingården har fokus på druesorten Riesling, som jeg faldt pladask for og købte nogle flasker af - det fortrød jeg bestemt ikke.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.