Charmerende Cinque Terre for livsnydere
14 dage Fra 13.662 kr.
Når du nu er inde i bymidten, så find Piazza di S. Felice og drej til venstre ad Via Mazzetta. Ca. 100 meter længere fremme når du til Piazza de Santo Spirito, hvor kirken af samme navn dominerer den nordlige ende med sin ufuldendte facade. Indenfor er Santo Spirito dog på ingen måde ufuldendt - tværtimod. Gå ind og nyd kirkens 38 sidealtre med fremragende renæssancemalerier og -skulpturer. Under kirkens orgel kan du komme ud til en vestibule med et fantastisk kassetteloft, der fører videre til Santo Spiritos sakristi.
Oltrarno-området byder på masser af seværdigheder. Og er du blevet sulten undervejs, er det også her, du kan få dig et spaghettimåltid, så pastaenglende bryder ud i sang. Ikke kun på grund af den herlige smag, men også de ganske rørende priser.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.