Strandbyen El Campello nær Alicante

Børnevenlige strande nær Alicante

En dag på stranden er obligatorisk på jeres ferie i Alicante i Spanien. Rejser i med børn er der gudskelov også gode sandstrande, som er børnevenlige. Den lille by El Campello tager ca. 25 minutter at komme til med sporvogn fra Alicante. Her får I hele to sandstrande med fint hvidt sand, og roligt vand, som gør det hele lidt mere afslappet.

Strandene er desuden forsynet med alle tænkelige faciliteter og masser af bud på mulige aktiviteter, hvis der bliver behov for lidt ekstra underholdning. på promenaden ligger barer og restauranter side om side, så I ikke skal tænke på frokosten. Inden I vender snuderne mod Alicante igen bør I tage en lille slentretur i selve El Campello og den lille havn, hvor I kan se fiskerne komme i havn med dagens fangst.

Kort

Vis på kort