Playa del Postiguet i Alicante

Sandstrand og palmer

De fleste tænker strand og sol, når de tænker på Spanien. Alicante er ikke nogen undtagelse. I den dejlige sydøstspanske by er der masser af mulighed for at få dyppet tæerne i Middelhavets blå bølger. Både indenfor bygrænsen og udenfor finder du kilometer af sandstrande.Tættest på Alicante er Playa del Postiguet, der ligger lige nord for marinaen, for foden af Monte Benacantil.

På Playa del Postiguet får du næsten 1 km lækker, gylden sandstrand, høje vejende palmer og stille badevand. Postiguet er året rundt en populær strand hos både turister og lokale, ikke mindst på grund af dens nærhed til Alicante by. Bor du i Alicante, kan du gå hertil uden problemer, men skulle det være nødvendigt, kan du tage både bus og sporvogn. Vil du have fred på din strandtur, bør du vælge strande, der ligger længere væk fra byerne. Pak strandtasken og tag afsted til en dag på stranden. Så skriver postkortene næsten sig selv.

Playa del Coco

Lige ved siden af Playa de Postiguet, ligger den lidt mindre strand med det eksotiske navn, Playa del Coco. Det siges, at det var her fiskerne før i tiden trak deres både på land med dagens fangst, og du kan da også stadig finde en lille havn, der dog nu mest benyttes som afslapningssted for badegæsterne. Det er en stille havn og strand, hvor du kan sidde og nyde udsigten over havet.

Kort

Vis på kort