Charmerende Alsace
9 dage Fra 4.578 kr.
Det imponerende Musée d'Orsay ligger på den venstre bred af Seinen i den tidligere banegårdsbygning, der husede stationen Gare d'Orsay. Den tidligere banegård blev på et hængende hår reddet fra nedrivning og ombygget til et smukt gallerimuseum i 1986. Impressionisternes leg med lys og farve er ligeså vedkommende i dag, som det var for godt 100 år siden, da den blev skabt af kunstnere som Monet, Van Gogh, Cézanne og mange flere. Paris har nok verdens bedste museum for impressionismen, og vil du højst se ét museum under dit ophold i Paris, er Musée d'Orsay et vedkommende bud.
Den franske stat har en fantastisk kunstsamling, og det er statens samling fra perioden 1848-1914, du ser på Musée d'Orsay i Paris. Dele af kunsten har den franske stat købt, men langt det meste er enten modtaget eller inddraget. Har det knebet for en kunstelsker i Paris med at betale sin skat til tiden, har staten inddraget kunstværker i stedet.
Resultatet er, at du nu i Musée d'Orsay i hjertet af Paris kan se en uovertruffen perlerække af hovedværker. Der er først og fremmest tale om kunstmalerier, men også skulpturer og design. Den danske impressionisme er repræsenteret ved to billeder af henholdsvis P.S. Krøyer og Hammershøi. Medmindre du har hele dagen til rådighed, kan det være nødvendigt at vælge hvor i museet du vil prioritere din tid - og her vil mange nok få den største oplevelse ved at udforske Van Gogh på den øverste etage, hvorfra der i tilgift er flot udsigt over Seinen mod Louvre.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.