Musée du Quai Branly i Paris

Besøg paris' antropologiske museum

Franske præsidenter har haft tradition for at bygge museer, som en art monument over deres person. Georges Pompidou fik bygget Pompidoucenteret, Valéry Giscard d'Estaing omdannede en gammel banegård til Musée d'Orsay og Francois Mittérand stod for udbygning og renouvering af det ikoniske Louvre. Musée du Quai Branly fra 2006 er Jacques Chiracs værk. Det er et yderst interessant antropologisk museum, som ligger smukt ned til Seinen - nærmest ved foden af Eiffeltårnet.

Du har mulighed for at nærstudere tusindvis af kunstgenstande fra indfødtes kulturer i Asien, Afrika, Amerika, Sydamerika og Oceanien. Hvis du besøger Musée du Quai Branly, når du rejser til Paris, så læg særligt mærke til tekstilsamlingen, musikinstrumenterne og samlingen, der omhandler Frankrigs kolonihistorie.

Kort

Vis på kort