Harzen & Thüringen
9 dage Fra 5.617 kr.
”Erfurt med de mange tårne”, som Martin Luther kaldte byen, prydes af spir og tårne fra kirker og kloster, der strækker sig mod himlen. Erfurt har en af Tysklands største og smukkeste middelalderbydele, og her blandt smukke kirkelige bygninger og over byens godt 142 broer vandrede Martin Luther rundt i de fem år, han levede i byen. Også de to skønne kulturbyer Weimar og Eisenach inviterer dig på en mageløs rejse ind i Bachs klassiske univers, Luthers reformation og store tænkere som Goethe, Schiller og vores egen H. C. Andersens historier.
Er du på kør-selv-ferie i Thüringen så lad turen gå til Erfurt, Weimar og Eisenach. Det vil du ikke fortryde.