Boeing fabrikkerne nord for Seattle

Seattles stolthed

Fly-entusiaster må ikke snyde sig selv for et besøg på Boeing-fabrikkerne, der ligger en lille times kørsel nord for Seattle på 8415 Paine Field Blvd, Mukilteo. Her kan man få en guidet rundvisning i de enorme fabrikshaller, hvor Boeings store passagerfly samles – bl.a. modellerne 747, 767, 777 og 787 Dreamliner. Boeing er Seattles industrielle stolthed, og fabrikken ligger i konstant kappestrid med franske Airbus.

Rundturen varer typisk halvanden time, og børn skal være mindst 122 centimeter høje, for at kunne komme med på rundvisningerne. Billetter kan enten bookes på forhånd eller købes på stedet, hvis der er ledige pladser.

Kort

Vis på kort