Byen Cottbus

Sorbernes "hovedstad" i Spreewald

Cottbus kan siges at være den sorbiske hovedstad i Spreewald. Sorberne er et etnisk mindretal af slavisk oprindelse med eget sprog og egne traditioner, og i byen her vil I se skilte, der er skrevet på både tysk og sorbisk. Byen Cottbus er en pulserende universitetsby med en livlig cafe- og barscene og kulturen trives i teatre og museer. I de gamle stræder inden for bymuren summer det af historie og tysk charme, men også de mange grønne oaser ved Spree-flodens bredder er et attraktivt sted at spendere et par hyggelige timer. Det er nemt at nyde livet i Cottbus.

Kort

Vis på kort