Tasmanien på kryds og tværs

Øst, vest eller mod nord?

På grund af Tasmaniens efter australske forhold beskedne størrelse, virker øen mere overskuelig at gå i krig med end hovedlandet. Der er en hovedvej, som med mindre svinkeærinder, kan føre jer rundt på hele øen. Tasmanien er med andre ord glimrende til kør-selv-ferie, og I kan roligt sætte 10 dage af til turen, og i hvert fald mindst 5. Her er nogle af højdepunkterne i det østlige, vestlige og nordlige del af Tasmanien

Inspiration

Highland Lakes Road, Tasmanien — Highland Lakes Road

Cradle Mountain i St Clair National Park, vandring - Tasmanien — Cradle Mountain i St Clair National Park

Panoramaudsigt til Hobart, Tasmanien — Panoramaudsigt til Hobart

Freycinet Experience Walk, Tasmanien — Freycinet Experience Walk

Wineglass Bay i Freycinet National Park - Tasmanien — Wineglass Bay i Freycinet National Park

Port Artur, tidligere fængselsby på Tasmanien — Port Artur, tidligere fængsel

Det nordlige Tasmanien

Mange kommer med færgen fra Melbourne til Devonport, sådan cirka midt på nordkysten. Fra Devonport kan I fortsætte vestpå til småbyerne Penguin (hvor alt tænkeligt er lavet om til pingvinfigurer) og Burnie, der bl.a. huser et af Tasmaniens bedste mejerier med eget osteudsalg. Længere vestpå følger den sære knold, der rejser sig ud fra kysten, Stanley Nut. Efter Stanley kan I fortsætte helt ud til det nordvestlige hjørne af Tasmanien, men de fleste fortsætter ned ad den vestlige hovedvej mod Cradle Mountain og Strahan.

I den østlige ende af nordøen ligger Tasmaniens næststørste by, Launceston, med gallerier, vingårde, gourmetrestauranter og sejlture på Tamar River. Herefter kan I enten vælge den østlige rute mod Hobart, eller I kan køre ud til nordøstkysten ved St. Helens for eksempelvis at se den smukke Bay of Fires.

Vestlige Tasmanien

De fleste turister vælger at koncentrere sig om øens vestlige del, for her ligger nogle af de største attraktioner. Det gælder først og fremmest Cradle Mountain.

Er I på vej sydpå, kan I køre fra Cradle Mountain gennem enorme skovområder med kun enkelte mindre byer, indtil I når Queenstown, kendt som et gammelt økologisk katastrofeområde, hvor svovldampe fra smelteovne omdannede hele området til et marslandskab. Fra Queenstown kan I fortsætte til byen Strahan ved naturhavnen Macquarie. I kan også fortsætte op gennem Tasmaniens mest uberørte og helt uigennemtrængelige vildnis, Southwest Wilderness. Fra Strahan kan I køre med en restaureret jernbane ind gennem regnskoven tilbage til Queenstown.

Østlige Tasmanien

Tilbage i Queenstown kan I fortsætte jeres kør-selv-ferie østover gennem masser af hårnålesving og med en fantastisk udsigt ud over endeløse skovområder, til I når plateauhøjden ved Derwent Bridge, hvorefter I igen kører nedad. Afstandene er ikke voldsomt store, men husk på at de mange kringlede veje lægger meget tid til den spektakulære køretur.

Med Hobart som base er der mange muligheder for at køre småture mod syd og øst. Vejen nordpå fra Hobart kan enten gå direkte til Launceston, men vælger I en kystnær rute, kan I aflægge et besøg i en af Tasmaniens mest populære nationalparker, Freycinet. Især udsigten fra toppen ned over Wineglass Bay er en fryd for øjet.

" Tip: En af de flotteste vejstrækninger på Tasmanien, må være Highland Lakes Road, der starter i Deloraine. Undervejs kan I fx tage en lille omvej og stoppe ved Liffey Falls. "

- Alan, rejsespecialist i Lyngby