Guadalest

Spansk bjergby i enestående omgivelser

På en kør-selv-rejse til Costa Blanca bør I unde jer selv at svinge lejebilen rundt ad snoede bjergveje til byen Guadalest. Denne lillebitte by ligger på toppen af faretruende klipper ved siden af et smaragdgrønt reservoir og med udsigt over en frodig dal. Byen er med andre ord vanvittig smuk, og det hvide klokketårn, der troner på klippens top over byen, klinger af middelalder og bjergidyl. Desuden rummer Guadalest historiske og æstetiske monumenter i form af fæstninger, kirker og museer m.m., og i juli afholdes der ofte en række kulturelle events.

Et besøg i Guadalest kan med fordel kombineres med Les Fonts de l’Algar-vandfaldene, der kun er en halv times kørsel derfra.

Kort

Vis på kort