Kystbyen Byron Bay

Hvor I kan ride på den blå bølge

Byron Bay en af de mest besøgte byer i New South Wales. Her er en herlig atmosfære, masser af festivaler og utallige vandsportsaktiviteter I kan prøve kræfter med. Der er flere meget flotte sandstrande I kan vælge mellem, alt efter om I ønsker fest og farver eller mere afsidesliggende strande. Lige uden for Byron Bay ligger Cape Byron, der er det østligste punkt i Australien og fyrtårnet fra 1901, er det kraftigste i Australien.

Byron Bay er en fin base til ekskursioner, hvor I også kan besøge de gamle hippiebyer Lismore og Nimbin, der har bevæget sig i retning af økologi og new age.

Inspiration

5 strande ved Byron Bay

Main Beach – den mest populære strand, der er en del af byen. Stranden er et godt sted at bade for børn, da bølgerne er små og den patruljeres af livredderne året rundt. I vil opleve et herligt leben på stranden. Her kommer de lokale, solbrændte backpackere, yogaklasser, dansere med ild ved solnedgang og familier på deres årlige ferie.

Clarkes Beach – et beskyttet område og perfekte badeforhold. Sandet er fint og bølgerne er små, så I har mulighed for at øve jeres surf-færdigheder.

Balongil Beach – en rolig strand med høje sandklitter.

Little Watego´s Beach – den østligste strand i hele Australien. Den er kun 150 meter lang, men ligger godt beskyttet, så den er perfekt til at bade ved og bare dase i solen. I kan gå til stranden fra fyrtårnet ved Cape Byron.

Tallow Beach – en lækker strand ca. 3 km fra Byron Bay. Et godt sted at bade, fuglekikkeri, strandfiskeri og i løbet af foråret og vinteren, kan I ofte se hvaler.

Kort

Vis på kort