Sea Cliff Bridge

Et af højdepunkterne langs Grand Pacific Drive

Er du på kør-selv-ferie i New South Wales og kører sydpå fra Sydney via Grand Pacific Drive, venter der en spektakulær ingeniørbedrift, Sea Cliff Bridge. Broen åbnede i 2015 som erstatning for den eksisterende vejstrækning mellem Coalcliff og Clifton, der ofte lukkede pga. farlige jord- og klippeskred. I dag snor den 665 meter lange bro sig som en slange langs kysten, ude i havet. Det er et fantastisk syn.

Oplev Sea Cliff Bridge til fods

Køreturen over broen er en oplevelse, men du kan også tage turen på cykle eller gå. Det er en dramatisk, men sikker tur via havsiden af broen, så du kan se direkte ned i havet og på samme tid nyde de rå klippevægge på den anden side.

Er det tid til frokost, kan du stoppe ved Scarborough Hotel, blot et par hundrede meter syd for broen. Udsigten fra haven på bagsiden af hotellet er værd at stoppe for.


"Lige syd for Sydney kan du starte med et stop i sporvognsmuseet, Sydney Tramway Museum – et hit for store og små.

En anden mulighed er Royal National Park – verdens ældste med smukke strande, frodig regnskov og flotte udsigtspunkter. fra maj til november kan du fx være heldig at spotte pukkelhvaler fra Govenor Game lookout. "

- Alan, rejsespecialist i Lyngby


Kort

Vis på kort