5 fantastiske strande på Sicilien

Vandsport eller hemmelig bugt - hvilken strand er du til?

Skal din kør-selv-ferie på Sicilien forsødes med et par dasedage på stranden. Så kan du lige så godt tage på opdagelse og finde den helt perfekte strand til dig.

På Sicilien finder du nemlig strande til alle temperamenter med alt fra sort til kridhvidt sand. Nogle strande ligger afskærmet langs klippekyster, der kun er opdaget af de lokale og eventyrlystne rejsende. Nogle er tætpakket med feriegæster og andre lokale med masser af vandsportsaktiviteter. Så der er strande for enhver smag.

Som perler på en snor følger den ene skønne strand efter den anden. Ikke nok med at der venter en skøn dag i bølgen blå, så venter også en af de absolut største naturoplevelser på Sicilien Her har vi samlet 5 af vores favoritter, som kan hjælpe dig med at finde din.

Hvilke strande skal du opleve?

1. San Vito Lo Capo - nordvestlige Sicilien

San Vito Lo Capos stranden på Sicilien

 

Hvidt sand, helt klart turkisblåt vand og omgivet af kæmpe klipper til højre for stranden. På nordvestkysten af Sicilien - godt to timer vest for Palermo - finder du stranden San Vito Lo Capos - en af de absolut bedste strande på Sicilien. 

Læs mere om San Vito Lo Capo.

 

2. Mondello - Palermo

Mondello stranden på Sicilien

 

Mondello stranden, 1.5 km lang hvid sandstrand, ligger tæt på hovedstaden Palermo, og derfor er der selvfølgelig masser af mennesker og aktiviteter. Men den er bestemt værd at besøge, hvis du er en vandhund.

Læs mere om Mondello stranden.

 

3. Cala paradiso - Licata, Sydvestlige Sicilien

Cala Paradiso stranden på Sicilien

 

Licata byder på mere end 20 km. kyst - og her finder du alt fra lækre sandstrande til klipper, der vælter ud i havet. Skal det være småt, men godt, og mindre turistet, så er Cala Paradiso stranden at foretrække.

Læs mere om Cala Paradiso stranden.

 

4. Isola Bella - Taormina, østlige Sicilien

Udsigt til Isola Bella stranden

 

På den østlige del af Sicilien finder du fra Taormina og 7 km nordpå til Letojanni flere nævneværdige strande. På disse kanter er Isola Bella en lille perle, fordi den ligger i smukke omgivelser med en tange ud til en lille ø. 

Læs mere om Isola Bella stranden.

 

5. Marinello Beach - Oliveri, nordlige Sicilien

Udsigt til Marinello stranden fra Tindari - Sicilien

 

Marinello strandener karakteristisk med sin tange, der strækker sig langt ud i vandet. Herude fanger du nogle af de smukkeste solnedgange, når mørket sænker sig over sandet.

Læs mere om Marinello stranden.

Kort

Vis på kort