Butchardt Gardens, Vancouver Island

En eksplosion af farver

I Butchart Gardens mødes du af et fortryllende blomstershow, der skifter farver og i takt med årstiderne. Haven består af flere tema-haver og breder sig ud over 22 hektar på Vancouver Island. Det hele startede i 1904 da Jennie Butchart fik ideen til at forvandle et nedlagt stenbrud, som havde leveret kalk hendes mands cementfabrik til en smuk have. Det blev en succes og i dag drives stedet stadig af familien.

Mange af havens planter, blomster, buske og træer blev hjembragt fra Butchart familiens mange rejser rundt om på kloden. Resultatet ser du i dag i de smukke haver - Sunken Garden, Japanese Garden, Rose Garden, Star Pond, Italian Garden og Mediterranean Garden.

Inspiration

En af verdens smukkeste haver

I 2004 blev Butchart Gardens udnævnt til et National Historic Site. Og det er bestemt ikke uden grund, for haverne omfatter mere end 700 arter og besøges årligt af mere end 1 million fra hele verden. Du kan besøge haverne året rundt, da hver årstid har sin charme og derfor hele tiden har noget nyt at byde på.

Skal du rejse til Vancouver Island i løbet af sommeren, bør du besøge Butchart Gardens om lørdagen. Så får du chancen for at overvære et blændende flot fyrværkeri i takt til smukke toner, der gør oplevelsen endnu større.

Du kan besøge haverne fra Victoria, Vancouver eller Seattle, på en sightseeingtur eller kombineret med en hvalsafari. I højsæsonen er der flest besøgende, så kom når der åbnes kl. 9, hvor haverne også er badet i det smukkeste lys til at tage billeder i.

Kort

Vis på kort