Californien i børnehøjde
14 dage Fra 15.111 kr.
Drømmer I om at opleve Californiens lækre vinområder, smukke Stillehavskyst og store naturområder? Så bør I tage en lille omvej og opleve idylliske Sea Rock Inn; én af Californiens sjældne perler. Den maleriske Inn lidt uden for den charmerende kunstnerkoloni Mendocino ligger på kanten af vestkysten, der hvor klippesiderne brat kaster sig i Stillehavet. Kontrasten mellem Inn'ens charme og det spektakulære panorama af forrevne klipper og insisterende bølger giver stedet en forførende skønhed. Læn jer tilbage, mens solnedgangen bader himlen i gyldne nuancer, og nyd skumringens særlige stemning. Det er små øjeblikke som dette, der gør jeres rejse til noget helt specielt.
Med et berusende smukt vue over Stillehavet er den pittoreske Sea Rock Inn en vidunderlig ramme om jeres vestkyst-eventyr. Lad jer friste af luksuriøse spa-behandlinger og skønne vandreture blandt gigantiske Redwoodtræer, pygmæ-skove eller myriader af blomster, der maler kysten i alverdens farver. Følg bølgernes rytme til forunderlige Glass Beach eller det romantiske fyrtårn på spidsen af Point Arena-Stornetta Coastal Monuments stejle kyst. Sea Rock Inn er en ren oase for livsnydere
De mystiske tågebanker, der svæver på havets overflade, har til alle tider forført kunstneriske sjæle. I 1800-tallet bosatte nybyggere fra østkysten sig her i kunstnerkolonien Mendocino. I dag er Mendocino stadig en charmerende by med en kreativ sjæl, og blandt de New England-inspirerede træhuse finder I kunstgallerier, et hyggeligt museum, antikforretninger med kuriositeter og kunstværker samt lokalinspireret gourmet og smagfulde vine fra de nærliggende dale. Her nydes vestkysten med alle sanserne.
Når I gæster vestkysten, bør I ikke snyde jer selv for at smage på det eksklusive vinområde, Sonoma Valley. Dalen er endnu ikke så besøgt som sin storesøster, Napa Valley, og gemmer på en verden af delikate oplevelser blandt mere end 400 rustikke vinerier, vinslotte og rullende vinmarker. Vin-bøndernes passion smages i hver en dråbe, så tag jer god tid til at nyde turen gennem Sonoma Valley.