Californien i børnehøjde
14 dage Fra 15.111 kr.
Enorme Redwoodtræstammer, der rager 80-90 og helt op til 110 meter op i luften, står som gigantiske vejpæle lang Avenue of the Giants i det nordlige Californien. Med en gennemsnitsalder på adskillige hundrede år, aftvinger de gigantiske kæmpetræer langs Avenue of the Giants naturlig respekt.
Avenue of the Giants er det umådeligt passende navn på den strækning af den gamle Highway 101 (i dag 254), der skærer igennem Humboldt Redwoods State Park i det nordlige Californien. For man føler sig ganske lille, når man er flankeret af disse gigantiske træer - flere af dem op til 90 meter eller højere. Så i mødet med verdens højeste træer gælder det om at lægge hovedet tilbage og kigge opad.
Den omkringliggende State Park er det største område af Redwoods i verden, og I kan opleve det imponerende display på vandre- og cykelture eller hyggelige picnics. Prøv at se helt til toppen af verdens højeste træ med sine imponerende 115,6 meter, gå rundt om kæmperne, hvoraf nogle bliver mere end 20 meter i diameter, og lad jer imponere over denne sejlivede art, der har holdt på sin plads i over 2.000 år. Disse træer er uden tvivl én af de mest fascinerende botaniske oplevelser, I kan få i USA.
Længde: 50 km