Vejledning til reklamation
Hvis du oplever en mangel på din rejse, har du pligt til hurtigst muligt at informere os herom, så vi har mulighed for at rette op på den. Du skal reklamere på stedet eller til de underleverandører, der leverer den ydelse, som er mangelfuld. Hvis dette ikke løser problemet, skal du straks kontakte FDM Travel på telefon +45 70 11 60 11. Hvis du ønsker at reklamere efter rejsen, så benyt skemaet nederst på siden.
Hvis du ikke overholder disse retningslinjer, kan du miste retten til at klage over manglerne efterfølgende i henhold til pakkerejselovens § 26.
Eventuelle krav mod FDM Travel skal umiddelbart efter rejsens afslutning fremsættes over for FDM Travel. Krav der fremsættes senere end 6 måneder efter, at manglen blev konstateret, anses ikke for at være fremsat indenfor rimelig tid og kan derfor ikke behandles.
Pakkerejser
Har du købt en pakkerejse og kan enighed om et erstatningskrav og/eller -beløb ikke opnås ved klage til FDM Travel, kan du indbringe klagen for Pakkerejse-Ankenævnet
FDM Travel er, som følge af medlemskab af Danmarks Rejsebureau Forening, forpligtet til at opfylde kendelser fra Pakkerejseankenævnet, medmindre foreningens bestyrelse giver dispensation fra dette krav, fordi kendelsen ønskes indbragt for en dansk domstol, jf. forenings vedtægter
Flyrejser
Klager over flyforsinkelser eller afvisning ved ombordstigning ”Denied Boarding” med henvisning til EU Forordning 261/2004 - Flypassagerers Rettigheder - som kan læses på dansk på www.trafikstyrelsen.dk - Civil Luftfart - Flypassagerer - Passagerrettigheder. FDM Travel er som rejsebureau ikke omfattet af/underlagt EU Forordning 261/2004, som udelukkende omhandler forhold mellem den rejsende og flyselskabet, som alene har ansvaret for den korrekte gennemførelse af den flytransport, de har bekræftet, samt for den bagage, de har accepteret at medtage.
Har du købt en flybillet ” flight only” og kan enighed om et erstatningskrav og/eller -beløb ikke opnås ved klage til FDM Travel, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby www.kfst.dk.
Send en reklamation
Hvis du ud fra dette ønsker at foretage en reklamation, så udfyld skemaet nedenfor.