Grupperejser for virksomheder

Fleksibelt og effektivt

Skal I til konference i New York, holde møder med samarbejdspartnere i Frankfurt eller på teambuilding-rejse til Berlin, så kan vi skræddersy den helt rigtige tur for jer. Vi ved, at en erhvervsrejse er meget mere end bare at komme fra A til B. Rejsetiden skal være kort, turen komfortabel og transporten mellem møderne effektiv, så I får mest muligt ud af rejsen.

Hos FDM Travel lægger vi vægt på, at I skal føle jer trygge gennem hele processen, og derfor tilbyder vi altid personlig og udførlig rådgivning. På den måde kan vi i fællesskab finde lige nøjagtig de individuelle løsninger, der gør, at jeres succeskriterier for rejsen bliver mødt.

 

Vi tilbyder: 

  • Rådgivning og sparring 
  • Direkte og effektiv kommunikation
  • Stor fleksibilitet
  • Ekspertviden inden for erhvervsrejser
  • Høj kvalitet
  • Vejledning ang. forsikring, indrejseformaliteter og sikkerhed

Har du spørgsmål til vores skræddersyede grupperejser?

Kontakt

Lad os skræddersy jeres grupperejse

Optimér jeres virksomhedsrejse

Når virksomheder skal på udenlandsrejse, er tidsplanen ofte stram, og det er nødvendigt at have et veltilrettelagt program, således at tiden udnyttes optimalt. Vi skræddersyr funktionelle rejseplaner, så I får mest muligt ud af jeres rejsedage: hotellet skal ligge tæt på konferencecenteret, transporten skal være koordineret og hoteltransferen punktlig.

En virksomhedsrejse er ofte fokuseret på professionelt udbytte, men er rejsen veltilrettelagt kan konference- og mødedeltagelse sagtens kombineres med en guidet sightseeing, en tematisk byvandring eller middage i kreative rammer. Vores rejseeksperter har erfaring med alle typer virksomhedsrejser som kan sammensættes uanset præferencer. Vi tager højde for transittid, seating og loungeadgang og inkorporerer jeres mindste ønsker i planlægningen, så I får den ideelle rejse med jeres virksomhed.

 

 

Mindre planlægning, større udbytte

En firmarejse kræver omfattende forberedelse og koordinering. Vi organiserer jeres rejse, så I ikke skal bruge kostbar arbejdstid på selv at planlægge afrejsetider, hotelophold og transport.

Vores rejseeksperter tager hånd om det praktiske, så I får mere tid til at fokusere på kundemøder, konferencer eller på at styrke firmaets interne sammenhold. Vi sørger for at booke forretningsmiddage, koordinere transport mellem jeres møder eller at stoleopstillingen i mødelokalet er i teaterform. Uanset om I skal på teambuilding-rejse, virksomhedsbesøg eller deltage i udenlandske konferencer, står vores rejseeksperter klar til at designe jeres virksomheds næste rejse.