Øl i Nelson Tasman

Øl med tysk afstemning

De stolte ølbrygningstraditioner i Nelson Tasman stammer tilbage til 1843, hvor tyske nybyggere plantede de første humlesorter. De fandt Moutere området i Nelson Tasman regionen for yderst velegnet til humleplanter. Siden da er der blevet udviklet nye humlesorter, og flere små bryggerier er skudt op. De er spredt ud over området helt op mod Golden Bay og i selve Nelson by. De fleste af bryggerierne er familieejede og har dørene åbne for besøgende, hvor du kan komme på rundvisninger og prøvesmagninger.

Nogle af regionens populære bryggerier er:

  • Mussel Inn i hjertet af Golden Bay
  • Golden Bear Brewing Company i Mapua Wharf
  • Eddy Line Brewery i Nelson
  • Hop Farm Brewery lidt uden for Nelson
  • Hop Federation Brewery tæt på Abel Tasman National Park

Inspiration

Nelson Craft Beer Trail

Skal du have den ultimative øloplevelse, kan du leje en cykel og begive dig ud på Nelson Craft Beer Trail. Du kan også gøre turen i bil, men planlægger du at smage på nogle af de mange spændende øl, er en cykel nok det bedste valg.

Hop & Beer Museum i Nelson

Her kan du dykke ned i områdets mere end 150 års humle og ølbrygningshistorie. Lær fx om hele bryggeprocessen og se en kopi af en humleovn. Øl-museet ligger i Founders Park i Nelson, der er en kopi af en traditionel landsby fra 1830-1930 med en jernbane, cafeer, butikker og meget mere.

Marchfest – øl- og musikfestival festival i Founders Heritage Park

Hvis du er i Nelson i marts måned, er der en chance for du kan opleve den årlige øl-festival kendt som Marchfest - NZ's Big Little Craft Beer Festival. Her præsenterer 15 små bryggerier, hver en ny øl, der er produceret til festivalen. Ud over øl er der også lokale producerede vine, cider, juice og spiseboder der serverer forskellige retter fra området.

Kort

Vis på kort