Aktive eventyr på toppen af Sydøen
9 dage Fra 40.258 kr.
Det er et slaraffenland med alle former for udendørsaktiviteter du kommer til, hvis din kør-selv-ferie på Sydøen bringer dig til byen Wanaka og søen Lake Wanaka. Området består af spejlblanke søer, snedækkede bjergtoppe, dybe dal og frodige skove. Om efteråret ændrer farverne sig fra de dybgrønne nuancer til de smukkeste orangerøde farver og om vinteren dækkes området med store snemasser, der er en fryd for øjet.
Byen Wanaka kan minde om Queenstown – bare med en mere afslappet atmosfære. Byen er et perfekt udgangspunkt for de mange aktiviteter i området, hvor nogle ligger tæt på Mt Aspiring National Park, der er på Unesco-verdensarvsliste. Om sommeren står menuen på naturskønne vandre- og cykelture og alle former for vandsport på Lake Wanaka fra bådudflugter, kano- og kajaksejlads og fiskeri til vilde ture med jetboat. Måske foretrækker du at sætte dig til rette i en helikopter og flyve over de majestætiske bjergtinder og gletsjere eller hvad med at se det hele i fugleperspektiv på et faldskærms-tandemspring? Om vinteren forvandler Wanaka sig til et paradis for skiløbere og snowboardere.
Foruden de mange aktiviteter så er Wanaka også midtpunkt for masser af begivenheder, der er blevet kendt langt ud over New Zealands grænser. Her er alt fra musikfestivaler, mad- og drikkefestivaler, store internationale maraton- og triatlonløb og ikke mindst tilløbsstykket Warbirds over Wanaka. Det er et kæmpe flyshow der tiltrækker mere end 50.000 flyentusiaster fra hele verden. Se flymaskiner i alle størrelse fra 1920érne og frem til i dag, fra gamle propelfly til supermoderne jagerfly. Næste flyshow er marts 2024.
Wanaka ligger ca. 1 times kørsel nordøst for Queenstown og et af de området vi på de varmeste kan anbefale af bruge nogle dage på.