Rejser til Malta

Badeferie blandt korsriddere og stormestre på Malta

 

Malta er et skatkammer af store oplevelser - og øen er kun halvt så stor som Bornholm. En oplagt måde at nyde øens mange herligheder er ved at leje en bil og køre på eventyr. På en kør-selv-ferie på Malta bestemmer du selv ruten og tempoet. På Malta kan du fx gå på opdagelse bag murene i den autentiske middelalderby Mdina, du kan også tage en slentretur på havnepromenaden i Sliema eller sejle ud til den blå grotte, hvor koraller og sol går op i en højere enhed. Husk også at udforske hovedstaden Valletta med Stormesterens Palads og det gamle ridderhospital.

Vandring er blevet rigtig populært på Malta. Ruterne er korte og terrænnet overkommeligt for det fleste, så pak vandreskoene og tag på aktiv ferie, hvor hele din familie kan være med.

Se filmen
Rejser til Malta

Inspiration

Vis på kort

Det nordlige Malta

Mellieha Bay og St. Paul´s Bay

På Malta finder du de bedste strande på Nordmalta. Det er derfor også her de fleste turister bor, når de rejser til Malta. I Mellieha Bay finder du fx en lang og børnevenlig strand samt alt alle de faciliteter, der hører til en rigtig strandferie. Det samme gælder St. Paul’s Bay, der består af byerne Xemxija, Bugibba og Qawra.

Skipper Skræks landsby – børnenes favorit på Malta

Du kan sagtens tage børnene med til Malta…ikke mindst pga. Skipper Skræk landsbyen. Det er simpelthen som at befinde sig midt i en tegnefilm og smilene kommer frem hos både børn og barnlige sjæle.

 

Det østlige Malta

2 populære byer på Malta - Sliema og St. Julian

Lige nord for Valletta ligger nogle af Malta´s populæreste turistbyer som fx Sliema og St. Julian. Tidligere var flere af byerne rolige fiskerlejre, men i dag er de dynamiske byer med masser af forretninger, restauranter og caféer.

Rejser du til Sliema på Malta bør du tage en slentretur på havnepromenaden Tower Road, der bl.a. byder på St. Julian’s Tower, et af de mange vagttårne som ridderne byggede på Malta for at spotte fjendtlige angreb. Fra Sliema har du også smukke udsigter til Valletta, der ligger lige på den anden side af Marsamxett Harbour.

 

Det centrale Malta

Middelalderbyen Mdina

Når du rejser til Malta bør du besøge byen Mdina, der en af de mindste og bedst bevarede Middelalderbyer i verden. Inde bag bymuren kan du nærmest fare vild i smalle labyrintiske gader, der byder på smukke palæer og en god håndfuld seværdigheder. Besøg fx rædselskabinettet Mdina Dungeons eller caféen Fontanella, der er et godt sted at nyde en kop kaffe med kage og en fantastisk udsigt.

 

Det sydlige Malta

Koraller og sol i den blå grotte

Forestil dig en grotte, hvor solen og korallerne skaber et smukt og fascinerende farvespil, så har du allerede et godt indtryk af den blå grotte, der er en af de største turistattraktioner, når du rejser til Malta. Den blå grotte er én ud af flere flotte grotter, der ligger i nærheden af Wied iz-Zurrieq, hvorfra du kan tage en bådrundtur.

Valletta, Maltas hovedstad

De færreste rejser til Malta uden at slå et smut forbi den charmerende hovedstad Valletta, der rummer oplevelser nok til en dagsudflugt eller to. Valletta var en af de første byer i verden, hvor man anlagde gaderne i et kvadratisk gittersystem.

Resultatet er i dag en kompakt og overskuelig by med smalle gader, hvor du nemt kan finde en god restaurant eller café, når du ikke lige er på vej til at opleve en eller flere af byens mange seværdigheder.

Seværdigheder i Valletta:

St. John's Co-Cathedral

St. John´s Co-Cathedral enkle facade står i diametral modsætning til det indre. Her bliver du mødt af en udsmykning, der kan tage pusten fra de fleste.

Stormesterens Palads

I Stormesterens Palads kommer du helt tæt på johanniterriddernes storslåede fortid. Komplet med både gobelinsal, tronsal og masser af ridderrustninger.

Fort St. Elmo

Se i Fort St. Elmo de historiske opvisninger med maltesere, der klæder sig ud i johanniteruniformer, når du besøger det gamle ridderfort med den blodige fortid.

Manolo-teatret

I Manoel-teatret kan du se en forestilling på et af verdens ældste teatre (1731), når du rejser til Valletta på Malta.

Upper Barraca Gardens

I parken Upper Barraca Gardens får du en fænomenal udsigt over De Tre Byer: Vittoriosa, Senglea og Cospicua på den anden side af Grand Harbour havnen.

Krigsmuseet

krigsmuseet får du historien om Malta under 2. Verdenskrig lige fra General Eisenhowers jeep til fotografier, der bl.a. dokumenterer bombningen af Valletta.

Det gamle ridderhospital

Det gamle ridderhospital kan du se, hvordan ridderne plejede de syge pilgrimme og besøg tunnellerne, hvor malteserne gemte sig, mens tyskerne bombede under 2. Verdenskrig. En spændende oplevelse, når du rejser til Valletta på Malta.

Merchant Street

Gå en tur på Merchant Street og kig indenfor i de mange forretninger, hvor du ofte kan gøre et køb til billige penge.

Gozo - en fredelig udgave af Malta

Gozo ligger bare 20 min. med færgen fra Malta og ideel til en dagsudflugt. Øen er både grønnere, fredeligere og mindre en Malta, men har alligevel sin andel af seværdigheder. Kyststrækninger der får digital-kameraet til at gløde, smukke kirker og stemningsfyldte smalle gader i den lille "hovedstad" Victoria.

Mulighederne er mange, og du kan nemt se det meste med en lejet bil, en lokal taxi eller på en guidet bustur, der stopper ved de største seværdigheder. Et oplagt udflugtsmål er fx basilikaen, Our Lady of Ta´ Pinu, der ligger midt i et smukt landskab i den vestlige del af Gozo.

 

Vandring på Malta

Malta er et godt sted at vandre og ruterne har en sværhedsgrad og længde, så alle kan være med. Ruterne varierer fra ca. 2 til 8 timer. Kulturskattene ligger tæt og bringer dig gennem Maltas historie fra ældgamle templer før pyramidernes tid til levn fra 2. verdenskrig, hvor Malta blev udsat for et voldsomt bombardement af tyskerne. Her er 3 vidt forskellige forslag til vandreture på Malta.

Nordlige Malta

Watchtower walk: Vandreturen tager dig rundt til utallige gamle vagttårne på den nordligste del af Malta. Du starter fra Ghadira stranden, Maltas største sandstrand, og går op mod Ghadira Natural Reserve. Vandreturen slutter samme sted efter ca. 14 km vandring.

Comino

Den lille ø ligger mellem Malta og Gozo. Comino er kun 3,5 km² og omgivet af krystalklart vand og overraskende mange dejlige strande. Tag vandreskoene med på en dagsudflugt – der er masser at se og de flotteste udsigter til selve Malta og Gozo.

Fawara ruten i det sydvestlige Malta

Du kan starte vandreturen fra Wied iz-Zürrieg, hvor Den Blå Grotte ligger. Herfra fortsætter du nordpå mod stenaldertemplet Hagar Qim. Videre mod Fawwara området med et lille kapel i landlige omgivelser. Du slutter turen ved Dingli klipperne. Her har du en spektakulær udsigt til kyststrækningen, hvor klipperne har et lodret fald på 250 meter ned i havet.