Mette E - rejsespecialist
Min barndom har været præget af årlige kør-selv-ferier i Europa sammen med min bror. Rejselysten tog fart, da jeg besøgte en veninde i Connecticut, USA, efter HHX. Den første oplevelse af USA var overvældende, og jeg besluttede mig for at udforske landet yderligere. Som au pair i Swampscott nær Boston faldt jeg pladask for østkysten. Et år fyldt med oplevelser fulgte, hvor bl.a. Boston og Harvard University imponerede mig. Efteråret er min yndlingsårstid på østkysten, for jeg har aldrig set så smukke farver på træerne før.
Turen fra Swampscott til Rockport samt besøg i New York, Niagara Falls, Florida og Maines naturskønhed gjorde mit USA-ophold mindeværdigt. Efter et år stoppede rejseeventyret ikke. Jeg tog på rejselederskole og endte i Thailand, hvor jeg skræddersyede drømmerejser. Portugal og Kina fulgte, og senere slæbte jeg mine egne børn rundt gennem Europa på bagsædet af bilen.
En særlig rejse med mine børn var vores rundrejse i Californien, især da min søn udbrød: "Det er alt, hvad jeg har drømt om!" ved synet af en amerikansk mall. Da vidste jeg bare, at et stort ønske var opfyldt. Vi besøgte flere nationalparker, Las Vegas og meget mere, og alle vil gerne tilbage, for vi blev slet ikke færdige med USA.
Som rejsespecialist er jeg så privilegeret at kunne lignende oplevelser for mine kunder, uanset om det er første gang i et mall, på kanten af Grand Canyon, i Las Vegas, en tur på Route 66 eller besøg i Antelope Canyon og Universal Studio i Los Angeles. USA byder på utallige oplevelser, der bare venter på at blive udforsket.
Nogle af mine største oplevelser:
- Grand Canyon - at stå på kanten stoppede kort øjeblik med at trække vejret
- Antelope Canyon - stor oplevelse i de underjordiske gange.
- Efterår i New England når landskabet er klædt i de smukkeste rødlige efterårs nuancer
- Terracotta hæren i Zian - 15.000 udgravede terracotta soldater i fuld størrelse
Øen Koh Chang i Thailand - lille perle i Thailand jeg besøgte da der kun var 2 hoteller på øen
Hvor arbejder jeg?
FDM Travel Lyngby