6 steder du bør gøre holdt og forkæle smagsløgene
Uanset hvilke dråber I foretrækker – om det skal være skummende øl, silkeblød portvin eller røget skotsk whisky – kan I finde dem på kør-selv-ferien i Europa. Vi elsker at udforske et land ved at smage på dets specialiteter – både de faste og de flydende – og derfor har vi samlet seks af vores favoritdråber blandt Europas store udbud. I Frankrig sætter vi kurs mod en lille, skjult dansk vingård i Alsace, der byder på smagninger (på dansk) af områdets fremragende vine. I Italien er det den sydlige Amalfikyst, der lokker med den traditionelle citronlikør, Limoncello - den perfekte afslutning på et velsmagende italiensk måltid. Find dine favoritter blandt vores udvalgte drikke, og forkæl dig selv og dine smagsløg på stoppene undervejs på kør-selv-ferien.