Pernille G - København

Pernille - rejsespecialist

Siden mine forældre tog mig med til Australien, da jeg var 7 år gammel, har udlængslen slået rod. Efter min obligatoriske jordomrejse i sabbatåret, har jeg haft en flybillet i hånden min. 2 gange om året. Det er især de længere rejser, hvor man har tid til virkelig at få hverdagen på afstand, som taler til mig – men hvis der er for langt imellem dem, så kan en weekend getaway også lige nulstille systemet.

Når jeg er afsted, skal der ske noget. Jeg er dårlig til at ligge stille på en solseng og vil allerhelst ud og finde en lokale et-eller-andet, direkte fra lufthavnen.

Da jeg startede i rejsebranchen i 2018 fik jeg mulighed for at kombinere min uddannelse inden for planlægning og passionen ved at rejse. Tænk sig at jeg får lov til at leve af at sende folk på eventyr.

Mit verdenskort har stadig mange blanke pletter i Europa, men Australien og New Zealand er farvet grundigt ind. Jeg elsker at begge lande er fuldstændig proppet med kontraster, så om man er til storbyer, vandring, dykning, mountainbiking, dyreoplevelser – eller hvad man nu lige kan finde på – så kan man finde det her. Samtidig er kulturen vestlig, men krydret med en fuldstændig afslappet livsstil, som gør at man føler sig hjemme fra første G’day Mate (eller Hi’Ya hos Kiwierne).

Nogle af mine største oplevelser:

  • Farm Stay i Outbacken I Australien, hvor vi drev kvæg fra hesteryg og gav sutteflaske til baby kænguruer
  • Ulurus/Ayers Rocks farver ved solned og -opgang fra campingspladsen
  • Kørt downhill Mountainbike på skibakkerne i Queenstown
  • Helikoptertur til toppen af Gletsjerne på Sydøen i New Zealand
  • Alle vandreturene i New Zealand, men især Abel Tasman og vulkan trekket Tongariro Crossing, har brændt sig fast

Hvor arbejder jeg?   
FDM Travel København

Kontakt