Takayama Jinya

Historisk regeringsbygning fra Edo-perioden

Når du besøger den charmerende by Takayama, venter der dig en unik oplevelse ved Takayama Jinya. Bygget i 1692, fungerede denne historiske bygning som det lokale regeringskontor under ledelse af Edo Shogunatet. I dag er det et interessant museum, der giver dig indblik i Japans historie og dagligdagen for embedsmændene fra Edo-perioden.

Derfor bør du opleve Takayama Jinya

  • Historisk betydning: Takayama Jinya er den eneste tilbageværende bygning af sin slags i Japan. Den blev udnævnt til et historisk vartegn i 1929 og giver et autentisk indblik i Edo-periodens administration.
  • Autentisk renovering: Bygningen blev renoveret i 1996 ud fra tegninger fra 1830, hvilket betyder, at du kan opleve bygningen præcis som den så ud i sin storhedstid. De smukke tatami-værelser, der engang fungerede som kontorer, konferencelokaler og boligområder, er bevaret i deres oprindelige stil.
  • Historisk museum: I dag fungerer Takayama Jinya som et museum, hvor du kan se alt fra embedsmændenes kontorer, forskellige genstande fra perioden til det interessante forhørslokale.
  • Skøn beliggenhed: Takayama Jinya ligger i hjertet af Takayama, en by kendt for sine gamle gader og charmerende atmosfære. Efter dit besøg kan du nyde en gåtur gennem byens historiske distrikt og opleve endnu mere af Japans kulturarv.

Inspiration

Tips til flere oplevelser i nærheden af Takayama Jinya

Inden du besøger Takayama Jinja, bør du gå gennem Miyagawa morgenmarked, hvor du kan smage lokale specialiteter og købe håndlavede souvenirs. Derefter kan du fortsætte til Hida Folk Village, et frilandsmuseum med traditionelle huse fra Hida-regionen. Endelig kan du fortsætte kør-selv-ferien med en køretur til Shirakawa-go, et UNESCO-verdensarvssted kendt for sine historiske gassho-zukuri gårde.

Byen Takayama er let tilgængelig med bil og ligger ca. 300 kilometer vest for Tokyo, 275 kilometer nordøst for Kyoto og 110 kilometersydøst for Kanazawa.

Kort

Vis på kort