Det bedste af Japan og Ishigaki strandferie
21 dage Fra 30.959 kr.
Shinkyo Bridge, der spænder 28 meter over Daiya-floden, syner måske ikke af så meget i sig selv, men omgivelserne med bjergene i baggrunden, er det perfekte postkortmotiv. Broen stammer tilbage fra 1636 og hører til blandt en af Japans fineste broer. Vælger du at betale for at krydse broen, træder du ind til The Shrines and Temples of Nikko – et fascinerende kompleks med mere end 130 religiøse bygninger, der kom på UNESCOs Vedensarvsliste i 1999.
Legenden om Shinkyo Bridge fortæller, at den buddhistiske munk Shodo, den første overpræst i Nikko, bad bjergguderne om hjælp til at krydse Daiya-floden. To slanger dukkede op og forvandlede sig til broen. Dette er bare en af mange legender og historier du vil støde på i Japan, som er med til at give dit roadtrip en ekstra dimension.
Kommer du fra Tokyo vender dig lidt mere end to timers kørsel mod nord . Det er en smuk køretur gennem smukke landskaber og maleriske landsbyer.
Når du har oplevet Shinkyo Bridge og måske endda The Shrines and Temples of Nikko, kan du fortsætte køreturen ca. 15 kilometer mod vest. Her bør du stoppe ved Lake Chuzenji og Kegon Falls – et af Japans mest berømte vandfald. Det er et fantastisk grønt og frodigt område, som du får en god fornemmelse af, på en kajaktur på søen.