Kenroku-en Garden i Kanazawa

En af Japans tre smukkeste landskabshaver

Sørg endelig for at besøge den utrolig smukke have Kenroku-en Garden, når du er i Kanazawa. Den spektakulære have er nemlig kendt som en af Japans "tre smukkeste landskabshaver" og byder på en unik kombination af historie, kunst og natur. Oprindeligt var haven en del af Kanazawa Slot, men den blev åbnet for offentligheden i 1871, og i dag tiltrækker den mange besøgende hvert eneste dag – både lokale og turister.

Hvorfor besøge Kenroku-en Garden?

  • Sublime havearkitektur: Kenroku-en betyder "haven med de seks fortræffeligheder", som refererer til dens rummelighed, ro, kunstfærdighed, antikvitet, vandkilder og storslåede udsigter – og det lever den bestemt op til.
  • Årets fire sæsoner: Haven ændrer sig dramatisk med årstiderne. Om foråret blomstrer blommetræer og kirsebærtræer, som forvandler haven til et lyserødt paradis. Efteråret tilføjer haven et væld af orangerøde og brændte farver, mens vinteren dækker landskabet i et tæppe af nyfalden sne. Her bliver den traditionelle japanske Yukitsuri-metode brugt til at beskytte træerne mod tunge snefald, hvilket også er en visuel oplevelse.
  • Kulturelle skatte: Gå ikke glip af Japans ældste springvand, maleriske tehuse, små røde træbroer og de mange skjulte kroge.

Inspiration

Tips til flere oplevelser i nærheden af Kenroku-en Garden

Der er meget mere at udforske lige uden for havens område. En charmerende gågade med butikker og restauranter byder på lokale specialiteter og kunsthåndværk, perfekt til en let frokost eller at finde en unik souvenir som minde fra Kanazawa. Kanazawa Slot er oplagt at besøge og ikke mindst de moderne kunstmuseer, 21st. Century Museum of Contempororay Art, Kamu Kanazawa, og Kanazawa Noh Museum, som byen også er kendt for.

Kort

Vis på kort