Klassisk Ryokan fra Edo-perioden
Motoyu Ishiya, Kanazawa
Traditionsrig og veletableret Ryokan, med fokus på Kanazawas historie og med forbindelser til Kanazawa Slot og Edo-perioden. Her får I original historisk atmosfære og klassisk japansk indretning. Kroen byder velkommen med usminket gæstfrihed og over 200 års kulturarv.
Rejseperiode:
Hele året
Hotelstandard:
Ryokon - Traditionel
Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:
Information
Kanazawa som i gamle dage
På Motoyo Ishiya findes ikke trendy ting som skønhedssaloner og værelser med friluftsbade. Til gengæld bydes der velkommen i klassiske rammer, hvor både fællesrum og værelser er bibeholdt med indretning og rammer, som hylder stedets historie og tilknytning til Kaga-domænet og Kanazawa Slot. Kroen ligger smuk i et stille bjergrigt område ca. 20 minutters kørsel fra Kanazawa centrum. Stedets 12 traditionelle værelser er alle navngivet og som resten af kroen indrettet i klassisk japansk stil. Kroen tilbyder en hyggelig restaurant med traditionelle retter, inden- og udendørs bade, og en hyggelig omkringliggende have som også inkluderer en traditionel Noh scene, hvor der i perioder er optræden.
Fukatani Hot Springs
Kilden til Motoyu Ishiya´s varme kilde indeholder planteafledte organiske stoffer, natriumbicarbonat og naturlige fugtgivende ingredienser. Vandet er karakteristisk for sin ravfarve og mildhed mod huden. Det er også kendt som "Bihada-no-yu", den varme kilde til glat hud.