Ishigaki-øen

Oplev det tropiske paradis på Ishigaki-øen

Forestil dig en ø med skønne sandstrande, frodige landskaber og et hav fyldt med farverige koralrev. Ishigaki-øen, der er en del af Yaeyama-øerne, som er en del af Okinawa-øerne i den sydvestlige del af Japan, er et sandt paradis, hvis du er naturelskere og eventyr. Her kan du opleve en afslappet, tropisk atmosfære, som føles langt fra det travle japanske storbyliv. Uanset om du er til afslapning på stranden, snorkling i det krystalklare vand eller udforskning af mangroveskove i kajak, har Ishigaki noget for enhver smag.

Derfor bør du besøge Ishigaki-øen

  • Pragtfulde strande og snorkling: Er du taget til Ishigaki for at nyde nogle dage på en lækker strand, så kan er Yonehara stranden kendt for sine exceptionelle muligheder for at snorkle og opleve det fascinerende undervandsliv i de omkringliggende koralrev. For ren afslapning er Sukuji stranden, med sin kilometerlange sandkyst, det ideelle sted at nyde solen og det klare vand.
  • Dykning ved Manta Scramble: Hvis du elsker at dykker, må du ikke gå glip af Manta Scramble. Her kan du opleve de majestætiske djævlerokker i deres naturlige element.
  • Naturoplevelser i junglelignende landskaber: Tag på en kajaktur langs Miyara-floden og glide stille gennem mangroveskovene. Denne fredelige og naturskønne oplevelse giver dig mulighed for at komme tæt på øens unikke økosystem.
  • Solnedgange og panoramaudsigter: Kigger du efter uforlignelige udsigter over havet og spektakulære solnedgange, bør du tage til udsigtsplatformen, Tamatorizaki Observatory, på østsiden eller Hirakubozaki fyrtårn på den nordligste spids af øen.
 

Inspiration

Ishigaki er det perfekte strandstop på dit kør-selv-eventyr gennem Japan

Hvis du planlægger nogle dages strandferie på dit roadtrip gennem Japan, er Ishigaki-øen det perfekt valg. Øen er nem at opleve med en lejebil, og du kan nemt køre fra den ene smukke strand til den anden eller tage en tur ind gennem de frodige landskaber. Ishigaki by, øens eneste bycentrum, er også et godt udgangspunkt, hvis du er frisk på at udforske flere af Yaeyama-øerne med færge.

Tips til andre oplevelser på Ishigakis-øen

Når du har vandret, snorklet, sejlet i kajak og oplevet Ishigakis skønhed, kan du kaste dig over andre oplevelser på øen. Besøg Yaeyama Museum for at sætte dig lidt ind i øernes historie, eller kør en tur til Ishigaki Yaima Village, hvor du kan opleve traditionelle sang- og danseforestillinger. Ønsker du endnu mere strandliv, kan du tage færgen til en af de nærliggende øer og fortsætte dit tropiske eventyr i det smukke øhav.

Kort

Vis på kort