Eventyrlige Sicilien for livsnydere
13 dage Fra 18.739 kr.
Siracusa, der ligger på Sicilien's østkyst, blev grundlagt som en græsk koloni i 734 f.Kr. under navnet Syrakus. I løbet af de næste århundreder blev den til en af datidens største byer på højde med Athen og Sparta. Det oprindelige Syrakus lå på den lille ø Ortigia, men bredte sig senere ind på fastlandet. På Ortigia ligger den smukke barok-katedral, hvor Santa Lucias helgenstatue findes. Santa Lucia stammer fra Syrakus, og er naturligvis byens skytshelgen. Hun fejres hvert år den 13. december med optog i byen. På Ortigia finder I også de velbevarede rester af Apollon's tempel samt Arethusas kilde, hvor der, som et af de få steder i Europa, kan vokse papyrus.
På fastlandet findes velbevarede ruiner fra græsk og romersk tid, bl.a. et græsk og et romersk teater. Det græske kunne rummer over 15.000 tilskuere, og er nok et af de største af sin art. Ikke langt derfra ligger de store stenbrud, Latomia del Paradiso, der leverede sten til byens mange bygninger. Her kan I også besøge Dionysos’ øre, en klippegrotte der blev anvendt som fængsel.
Syrakus byder på enestående historiske levn, f.eks fra de puniske krige, tre krige i årene 264 til 146 f.Kr. mellem Rom og den fønikiske bystat Karthago. Krigen udløstes da Karthago ekspanderede på Sicilien. Også gode gamle Platon besøgte Syrakus i årene 399-390 f.Kr., efter han i vrede forlod Athen efter Sokrats' henrettelse. Archimedes var indført og levede i Sirakus 287 - 212 f.Kr. Han var matematiker, astronom, filosof, fysiker og ingeniør og spillede en vigtig rolle som militæringeniør under slaget om Syrakus i 212 f.Kr. der endte med, at hele Sicilien blev besat af romerne.