Charmerende Cinque Terre for livsnydere
14 dage Fra 13.662 kr.
Romantik Hotel Oberwirt, Marling/Meran
På Romantik Hotel Oberwirt kan man med rette hævde at hotellet ikke blot er et af mange hoteller i Sydtyrol. Med sin lange historie, er det et hus fyldt med traditioner og værdier. Allerede sidst i 1400-tallet nævnes det i historiebøgerne som "Jakob Wirt" eller "zum oben Wirt" og omkring år 1600 blev huset officielt opført under navnet "Oberwürth". Og siden 1749 har det været i familen Waldners eje, som i dag driver det på 11. generation.
Fra 1.395 kr.
Pr. person pr. nat i dobbeltværelse inkl. morgenmad, eftermiddagskaffe og 5-retters aftenmenu
Rejseperiode:
Hele året
Hotelstandard:
Romantik Hotels
Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:
Værelserne på Romantik Hotel Oberwirt byder på et elegant interiør, der fremstår i perfekt harmoni med sydtyrolsk valnød og cembrafyr og fine detaljer, der giver en behagelig atmosfære af velvære. De dejlige værelser har alle badeværelse, fladskærms-tv, minibar, safe, gratis WiFi, klimaanlæg og nogle værelser har også balkon.
Romantik Hotel Oberwirt har i mange år haft den samme køkkenchef, hvis kreationer er vidt berømmede. I køkkenet arbejder man med de fineste råvarer til de kulinariske lækkerier, som tilberedes med lidenskab og kærlighed til regionens traditioner. Nyd retter som 'hjemmelavet gulerod-ingefær ravioli med stegte kammuslinger' eller 'rosastegt vildsvin på cassis glaze, 'stegt guldbras med friske urter eller det klassiske Oberwirt køkkens 'Spaghettini Oberwirt'.
I kan slappe af i den skønne AMADEA Spa, der tilbyder næsten alt, hvad et wellness-hjerte ønsker. To vidunderlige pools og fra 2020 et nyt, moderne saunaområde og et omfattende skønheds- og behandlingsprogram, inspireret af naturskatte fra regionen.