Jeres hotel I San Martino in Campo
Cykeltur i Umbrien
Det elegante 4* hotel ligger i rolige omgivelser udenfor Perugias byporte. Den historiske villa ligger smukt omkranset af sin egen park med mange fyrretræer, der giver dejlig skygge, sin egen rosenhave, hyggelige stier, gamle amforaer og etruskiske urner.
Den dejlige pool kombineret med de komfortable liggestole er en fantastisk måde at køle ned efter en vidunderlig dags cykling, og det 450 kvadratmeter store spa-område, der åbnede i 2017, kan bruges af Eurobike-cyklister til en særlig billig pris.
Stedets fremragende restaurant tilbyder jer umbriske specialer, som her bliver fortolket på en ny og moderne måde. Når vejret er godt, bliver der gerne serveret ude på terrassen. Værelserne er meget velindrettede, så I kan føle jer godt tilpas, hvad enten det er i et klassisk værelse, som er i sidebygningen eller i et af deluxe-værelserne, der er i hovedbygningen.
Da 'Residenza' er familiedrevet, vil I på toppen af det hele opleve et skønt ’personligt touch’ under jeres ophold.