Et glimt af Island
8 dage Fra 13.684 kr.
Vulkankrateret Kerið er en af de nok mest oversete attraktioner på hele Island. Krateret ligger lige ud til hovedvej 35, og ikke langt fra de 3 store hovedattraktioner på den berømte rute "Den gyldne Cirkel". Så hvis du sukker efter en helt særlig oplevelse på din kør-selv-ferie, skal du lægge vejen her forbi.
Efter du har besøgt de tre hovedattraktioner på Den Gyldne Cirkel, Þingvellir, Geysir og Gullfoss, så skal du altså gøre dig selv den tjeneste at tage en afstikker til Kerið.
Det magiske krater er cirka 3000 år gammel, og er et af de yngste og flotteste kratere på øen. Keriðs stejle skråninger er okkerrødlige, vandet er azurblåt, vegetationen grøn og mosset gulligt – en farvepalette uden lige.
Der er anlagt stier omkring det 55 meter dybe rater, så du kan gå hele vejen rundt langs kanten. Men det er også muligt at komme helt ned til kratersøen. Hvis du vil besøge vulkankrateret, skal du være opmærksom på, at der vil blive opkrævet et lille gebyr for indgang.
Hvis du er taget på den Gyldne Cirkel på din kør-selv-ferie på Island, så skal du unde dig selv at finde frem til denne oversete lille perle. Du vil ikke fortryde det!
Af de mange oplevelser jeg har fået, må mine favoritdestinationer være Australien, New Zealand og Island. De 3 lande byder på et sammensurium af naturlige seværdigheder – alt fra høje bjerge, lange hvide sandstrande, gletsjere, aktive vulkaner, storslåede gejsere, regnskove, brusende floder til et enestående og unikt dyreliv. Det opleves bedst på en kør-selv-ferie, da man har friheden til at forfølge den ultimative rejsedrøm. Det kan være i et motorhome, på motorcykel eller i bil. Man er ikke tvunget til at tage den lige vej – men har muligheden for at tage en omvej, smutvej eller bagvej.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.