Et glimt af Island
8 dage Fra 13.684 kr.
Forestil dig, at du står lige i smørhullet mellem Europa og Nordamerika. Forestil dig så, at du kan dykke i krystalklart vand mellem to tektoniske plader. Umiddelbart en absurd tanke, men det er faktisk muligt i Thingvellir nationalpark. De kæmpemæssige plader tårner sig op i luften - og UNESCO har på grund af parkens unikke geologiske og naturlige elementer, plante- og dyreliv, med rette, optaget området på verdensarvslisten.
Thingvellir er et must-see, når du er på kør-selv-ferie i Island.
Det første der møder dig, er indgangen til dalen Almannagja, der i sandhed er bevis på, at Jordens kontinentalplader er i konstant bevægelse. Her går du i brudlinjen langs den nordamerikanske og den eurasiske plade, som rykker sig hele 2 cm om året. Nationalparken ligger ca. 40 km øst for Reykjavik på den nordlige bred af Islands største sø, Thingvallavatn. Den konstante tilstrømning af grundvand gør søens vand ekstremt klart - og det varierede habitat skaber gode forhold for fx den brune ørred og fjeldørreden. Området er derfor yderst populært for lystfiskere og dykkere.
Læs også: Kør den Gyldne Cirkel på Island
Thingvellir er ikke kun spektakulær i geologiens tegn. Nationalparken er også selveste arnestedet for den islandske republik og nøglen til at forstå nationens historie. Her blev verdens ældste parlament i 930 e. Kr nedsat og den politiske dagsorden tilrettelagt og udøvet frem til 1798 - hvor Danmark i øvrigt opløste tinget. I dag har stedet kun symbolsk værdi, men at der har ligget et parlament lige der, hvor jordens indre maskineri er til fuld skue, gør kun området mere spektakulært.
Det er gratis at besøge nationalparken, men for en lille sum penge kan du opleve udstillingen i besøgscenteret. Her kan du også købe lidt til den søde tand, eller måske en islandsk sweater i souvenirbutikken
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.