Reynisfjara stranden og Reynisdrangar

Den sorte sandstrand der fangede National Geographic´s opmærksomhed

Reynisfjara-stranden, tæt på Vik, er et af de mest besøgte områder i Island. Stranden er med dens sorte sand, fantastiske stenformationer og basaltsøjler verdenskendt blandt turister. I 1991 blev Reynisfjara placeret på top-10 over strande i verden, som burde besøges af National Geographic. Det er meget specielt at opleve de brusende bølger fra Atlanterhavet kaste sig ind over det sorte strandsand.

Ud fra kysten kan du se Reynisdrangar, som er en samling klippeformationer, der skyder op fra havets overflade. Ifølge islændinge var disse enorme klipper engang trolde, som forsøgte at trække skibe ude på havet ind mod land. Men troldene glemte at vende tilbage før solopgang, og blev derfor forvandlet til sten.

Anbefalet af Kenneth, rejsespecialist i Vejle

Af de mange oplevelser jeg har fået, må mine favoritdestinationer være Australien, New Zealand og Island. De 3 lande byder på et sammensurium af naturlige seværdigheder – alt fra høje bjerge, lange hvide sandstrande, gletsjere, aktive vulkaner, storslåede gejsere, regnskove, brusende floder til et enestående og unikt dyreliv. Det opleves bedst på en kør-selv-ferie, da man har friheden til at forfølge den ultimative rejsedrøm. Det kan være i et motorhome, på motorcykel eller i bil. Man er ikke tvunget til at tage den lige vej – men har muligheden for at tage en omvej, smutvej eller bagvej.

Kort

Vis på kort