Lavagrotten Víðgelmir

Oplev en af verdens største lavagrotter

Den største grotte i Island, der ligger i Hallmundarhraun-lavafeltet, er Víðgelmir-grotten, som rummer imponerende 144.000 kubikmeter. Samtidig er det en af verdens største lavagrotter. Grotten er et naturfænomen af de helt store, og besøgende bliver gang på gang forbløffet over dens storslåede lavaformationer og farverige indre. Blandt mange grottespecialister bliver grotten kaldt den mest spektakulære af sin slags i verden.

Grotten har to indgange, som er opstået efter at ”taget” i grotten er kollapset. Nogle steder er grotten meget smal, og andre steder er ”gulvet” meget ustabil – derfor anbefales det at have en guide med ned i grotten. Denne guide vil også forklare om alle de fascinerende egenskaber grotten gemmer på.

Anbefalet af Kenneth, rejsespecialist i Vejle

Ikke langt fra Glanni ligger der en ægte oase. Fra en lille sti ved Glanni, kan du gå til Paradísarlaut, som dårligt oversat betyder ”Paradisets Hule”. Her finder du en lille sø, som rummer det mest krystalklare vand. Den lille sø er beliggende mellem mosbeklædte lavaformationer, træer og buske. Et perfekt sted for dig at åbne madpakken!

Kort

Vis på kort