Eldgjá - verdens største vulkankløft

Et levn fra verdenshistoriens mest kraftfulde vulkanudbrud

Eldgjá er et storslået lavafelt i Katla Geopark, som opstod ved et rædselsvækkende vulkanudbrud i år 939. Udbruddet er et af verdenshistoriens mest kraftfulde, og producerede den største lavastrøm nogensinde. Sådan et udbrud kunne mærkes nær og fjern. Hvad mange ikke vidste, var Island før dette udbrud skovklædt flere steder, og udbruddet decimerede store skovområder. Efterfuldt af en mini-istid i middelalderaren, er Island i dag et af de mest golde lande på jorden. Længere væk var udbruddet lige så mærkbart. Den astronomiske askesky, som svævede rundt i atmosfæren, gjorde år 940 til den koldeste sommer i 1.500 år – selv i Centralasien faldt temperaturen op til 2 grader.

Lavafeltet er 40 kilometer langt, og strækker sig fra Landmannalaugar og frem til landets største gletsjer Vatnajökull. Mest betagende er den vulkanske kløft, som ligger i selve Eldgjá. Det er verdens største vulkanske kløft, og er imponerende 600 meter bred og op til 270 meter dyb.

Eldgjá ligger parallelt med et andet stort lavafelt, Laki. Ligesom Eldgjá opstod dette område ved et enorm vulkanudbrud. Dette udbrud fandt sted i 1783. I dag kan du se 25 maleriske kratere, Lakagígar kraterne, der stå på geled i det islandske højland.

Anbefalet af Kenneth, rejsespecialist i Vejle

Når du bevæger dig ind i dette dramatiske område, anbefaler vi at slå et smut forbi vandfaldet Ófærufoss.

Kort

Vis på kort