Belfast og Nordirland
7 dage Fra 8.263 kr.
Malahide Castle, der ligger 15 kilometer nord for Dublin, byder på store oplevelser for børn og voksne. I den 100 hektar store park kan I gå på opdagelse i de imponerende slotshaver, følge den fortryllende sti Fairy Trail eller besøge det magiske sommerfuglehus. Det 800 år gamle slot siges at være Irlands mest hjemsøgte og fortæller landets historie gennem et væld af kunstværker og smukke periodetypiske møbler. Hvis I vil have oplevelser for hele familien, når kør-selv-ferien eller storbyferien går til Dublin, så tag en dagstur til Malahide Castle.
Fe-stien Fairy Trail er en vandresti i området omkring Malahide Castle, der byder på magi for hele familien. Med sine sjove skulpturer, små fe-huse og en masse skjulte skatte undervejs, byder stien på magisk underholdning for børn i alle andre. De familievenlige oplevelser sikrer timevis af grin, sjov og hygge i naturen, og de interaktive oplevelser og gåder i børnehøjde sikrer, at besøget på Malahide Castle bliver et fortryllende familieeventyr.
Malahide Castle er kendt for at være Irlands mest hjemsøgte slot – og det er ikke så underligt med slottets dramatiske historie, der beretter om blodige slag og ulykkelige kærlighedshistorier. Gennem slottets 800 år gamle historie, har de besøgende berettet om uhyggelige syn. Det siges, at mange spøgelser er set i slottets korridorer, og mens nogle er knyttet til virkelige historiske personer, er andre af mere mystisk oprindelse. Der er endda flere, der beretter om, at de har spottet den hvide dame, der vandrer i slottets gange.
Richard Talbot fik i 1185 tildelt Malahide Castle af Kong Henry II for sin trofasthed og hengivenhed overfor den irske krone. Talbot-familien var kendt for at være en yderst diplomatisk familie, der frem til 1973 besad slottet og i the Great Hall fortæller portrætmalerier om familien og deres version af Irlands storm-omsuste historie. Den sidste Talbot, Lord Milo Talbot, døde i 1973 og to år senere overgik slottet til den irske stat. Oplev Malahide Castle og få et indblik i slottet og landets historie på en eventyrrig dag med familien, når bilferien går til Dublin.
" Tip: Rejser du med børn eller er du simpelthen en barnlig sjæl, så bliver du nødt til at besøge modeljernbanen, The Fry Model Railway. Den ligger i forbindelse med slottet. Her kan du se håndlavede modeller af damplokomotiver, vogne og stationer. "
- Alan, rejsespecialist i Lyngby
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.