Startpakke - oplev Dublin og Irlands storslåede natur

10 dages startpakke i Irland

Irland sætter en storslået scene for en kør-selv-ferie for hele familien. Landskabet der findes i tusinde nuancer af grøn med bjergrygge, klippekyster, idylliske dale og skove indbyder til vandreture og uforglemmelige naturoplevelser.
I små landsbyer lokker musikken jer til byens pubber, mens slotte og ruiner genopliver fortidens spændende historier, og pulserende storbyer byder på shopping og gode restauranter.

Vi har i denne pakke inkluderet to nætter i hyggelige Dublin, billeje fra I forlader byen, til I flyver hjem og naturligvis flybilletten. De resterende 7 nætter bestemmer I helt selv, hvordan I vil bruge - I kan planlægge denne del af rejsen præcis efter jeres interesser.

Fra 3.487 kr.
pr. person i dobbeltværelse for 10 dages kør-selv-ferie med flybillet, 2 hotelovernatninger og billeje.

Rejseperiode:
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
10 dage/9 nætter
 

Denne startpakke kan du skræddersy og bestille online her på siden:

Bestil online


Ønsker du inspiration fra vores rejsespecialister, og hjælp til at skræddersy din rejse?

Kontakt os

Dagsprogram

Afrejse fra Danmark - ankomst til Dublin

Velkommen til Irland!

Alt efter hvilket flyselskab I flyver med, kan ankomsten til Dublin lufthavn være alt fra midt på formiddagen til sent på aftenen. Fra lufthavnen kører der med jævne mellemrum busser ind til Dublin - turen tager fra ca. 10-30 minutter alt efter bustype. I kan også vælge at tage en taxa ind til byen.

I kan bruge eftermiddagen eller aftenen på at suge de første indtryk til jer med en gåtur langs floden Liffey, en god middag på en af de mange restauranter eller en øl på en af byens mange pubber.

Dublin

I har en hel dag i Irlands hovedstad, Dublin, til at opleve, hvad denne charmerende og indbydende by har at byde på. 

Dublin emmer af liv og musik med masser af hyggelige pubber, hvor I i løbet af dagen kan få jer en frokost og om aftenen kan opleve irsk livemusik når den er bedst. Et smut forbi Latinerkvarteret er et must, hvis I vil opleve denne stemning - besøg fx det ikoniske gamle område, Temple Bar.

Dublin er dejlig nem og overskuelig at komme rundt i til fods. Besøg nogle af Dublins hovedattraktioner som Library of Trinity College Dublin, Dublin Castle, The National Museum of Ireland eller kig indenfor i Irlands største kirke, St. Patricks Cathedral.

Irland er kendt for sin mørke Guinness øl og sin smagfulde whiskey, og derfor er det selvfølgelig også oplagt at tage forbi The Irish Whiskey Museum, Jameson Old Destillery eller Guinness Storehouse, hvor I både kan høre historien bag samt smage på de våde varer. 

Tag på shopping på en af de store handelsgader, spis en middag og tag en drink i The Church eller nyd de grønne områder i St. Stephens Green Park. Der venter masser oplevelser i Dublin.

Tid på egen hånd i Irland

I dag henter I jeres bil, forlader Dublin, og gør jer klar til at opleve Irland på egen hånd. Den bedste måde at opleve en masse af det skønne land på, er at bo flere forskellige steder de næste 7 nætter.

Irland er i den grad præget af smuk og storslået natur. Her venter fantastiske oplevelser i mange af Irlands forskelligartede nationalparker - besøg bl.a. The Burren med det særprægede stenlandskab, Killarney National Park med frodig skov og vandfald, det vilde og barske landskab i Connemara National Park eller Wicklow Mountains med bjerge, smukke søer og et rigt dyreliv.  

Kør igennem nogle af de små charmerende landsbyer på vejen – besøg fx den lille musikby Doolin, hvorfra der venter en smuk køretur op til de rå klipper ved Cliffs of Moher. Eller kør forbi den charmerende by Kenmare, som emmer af lokal stemning og masser af hyggelige, små butikker.

Besøg Irlands tredjestørste by Cork, hvor der er rig mulighed for shopping – tag bl.a. forbi det overdækkede The English Market, hvor I kan finde masser af økologiske og lokale madvarer. I Middelton, øst for Cork, er der god mulighed for at smage på whiskey i Jameson Heritage Centre. 

Noget andet, Irland også er kendt for, er det verdensberømte danseshow, Riverdance. Der vises ofte forestillinger i mange af storbyerne, bl.a. Galway, og det er klart værd at opleve.

Afrejse fra Dublin - ankomst til Danmark

I dag går turen til Dublin Lufthavn, hvor I afleverer jeres bil og sætter kursen mod Danmark.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 3.487 kr.

Prisen inkluderer

  • Fly tur/retur København til Dublin
  • 2 overnatninger i Dublin
  • 7 dages billeje inkl. forsikring


Prisen inkluderer ikke

  • 7 overnatninger i Irland
  • Måltider
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Evt. gebyr for envejsleje af bil

Om rejsen

Denne kør-selv-ferie kan I selv skræddersy og bestille online nedenfor. Her er der mulighed for at indtaste rejsedatoer, rejselængde samt hvilken lufthavn I ønsker at rejse fra.

Når I kommer videre til næste side, har I mulighed for at ændre på hoteller, fly og billeje, så rejsen kommer til at passe til præcis jeres ønsker. I kan ligeledes tilføje hoteller til den del af rejsen, som er på egen hånd. 

 

 

Ekstra oplevelser

I kan fx forlænge rejsen med flere stop i Irland.

Ønsker I inspiration og rådgivning fra vores dygtige rejsespecialister, kan de kontaktes her.

Søg og bestil din kør-selv-ferie

Ønsker du inspiration fra vores rejsespecialister?

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011