IMMA i Dublin

Irlands samling af moderne kunst

Ikke langt fra det berygtede fængsel Kilmainham Gaol finder du IMMA. I det meget smukke, tidligere Royal Hospital i Military Road i det sydlige Dublin, er der nu indrettet Irlands førende samling af moderne og nutidig kunst, Irish Museum of Modern Art (IMMA). Kontrasten mellem den meget organiske kunst og den stringente gamle bygning er stor, men effektfuld på den gode. Her finder du, udover den omfattende permanente samling, skiftende udstillinger af både irsk og international kunst i topklasse. Til bygningen hører også en hyggelig have, en eng og en smuk middelalderkirkegård, så du kan få en alsidig oplevelse under dit besøg. Museet blev grundlagt i 1990 og åbnede officielt i 1991.

Kort

Vis på kort