Fantastiske Normandiet
10 dage Fra 6.766 kr.
Operation Market Garden er i dag synonym med den berømte ”Bridge too far” i hollandske Arnhem, men i virkeligheden startede operationen i byen Leopoldsburg i Belgien. Baggrunden for den ambitiøse Operation Market Garden, der ud over D-dagen var en af de største allierede operationer under anden verdenskrig, var at bryde det dødvande, som de Allierede tropper var kommet i og afslutte krigen inden julen 1944.
Operationen tog sit udgangspunkt i den nu hedengangne biograf i Leopolsburg, hvor præsentationen for de implicerede tropper i dag mindes med en plakette på bygningen. Målet var kort sagt at sikre en overgang over broerne ved Maas, Waal og Rhinen for herved at komme udenom den tyske forsvarslinje Siegfried. Herefter lå vejen åben mod selve Tyskland og Berlin.
Planen var at indtage områderne omkring broerne Mass, Waal og Rhinen ved nedkastning af faldskærmstropper, som skulle sikre vejen for fremrykningen på jorden, men en række faktorer gjorde at operationen mislykkedes. En kombination af at dropzonerne for faldskærmstropperne lå for langt fra målene og hård tysk modstand især ved den såkaldte ”Hell’s Highway” ved Veghel godt 40 kilometer før Nijmegen og floderne Mass og Waal sinkede fremrykningen. Da landtropperne kom endelig over Waal og sikrede broen her, var tiden løbet ud for de engelske og polske faldskærmssoldater ved Arnhem.
Ved Arnhem blev der den 17. september 1944 nedkastet 10.000 faldskærmssoldater, men da landingszonerne var godt 10 kilometer fra broen, så det lykkedes kun en bataljon på små 800 mand under kommando af John Frost at nå frem hertil. Frost og hans mænd erobrede kun nordsiden af broen, som de efter 4 dages kamp mod overlegne SS-tropper måtte overgive sig til, da de løb tør for ammunition.
Hovedparten af de øvrige let bevæbnede faldskærmstropper blev fanget i en lomme ved Oosterbek vest for Arnhem. Her kæmpede de en nyttesløs kamp, der betød at 7.500 af de nedkastede soldster enten faldt eller blev taget til fange, mens det lykkedes 2.500 mand at komme tilbage over Rhinen.
Heraf udtrykket - "a Bridge too far".