Oplev byernes by med familien - 4 dage / 3 nætter
Paris er for mange romantik, shopping og museer. Men byernes by byder på masser af aktiviteter for familier med børn. Her finder I både vanvittige forlystelsesparker, børnevenlige museer og meget mere, som er med til at gøre Paris til en enormt børnevenlig by.
Der ligger utallige temaparker tæt på Paris, som er oplagt at besøge på en storbyferie i Paris - bl.a. Disneyland, Aquarium Sealife, Parc zoologique de Thoiry og Aquaboulevard. Der findes også flere børnevenlige museer, som videnskabsmuseet Cité des Sciences & de L'Industrie. De mere klassiske oplevelser i Paris, som Eiffeltårnet og en kanalrundfart, er bestemt også interessante for børn.
Paris byder på oplevelser til hele familien, så det er bare med at komme afsted.
Fra 4.768 kr.
pr. person v/ 2 voksne og 2 børn under 12 år inklusiv fly tur/retur og 3 overnatninger på hotel
Det kan I glæde jer til i Paris:
- Et stort udvalg af temaparker, som Disneyland og Aquaboulevard
- Suget i maven fra toppen af Eiffeltårnet
- De berømte legetøjsbutikker Au Nain Bleu og Disneybutikken
- Mulighed for ponyridning og at leje en lille båd i Luxemburghaven
Denne storbyferie kan I selv skræddersy og bestille online her på siden:
Søg og bestil din storbyferie online
Få masser af oplevelser i Paris
Hvad skal I opleve I paris?
Fortryllende, magisk og underholdende er nogle af nøgleordene, der bedst beskriver Disneyland Paris. I kan bo på et af parkens egne hoteller eller tag bussen direkte fra centrum af Paris. Disneyland Paris er et oplagt mål for børnefamilier, så sæt gerne masser af tid af til besøget. Er børnene nogle vandhunde, kan et besøg i Aquaboulevard anbefales. Aquaboulevard er et kæmpe indendørs vandland med alt, hvad der hører til: Vandrutsjebaner, bølgebassin, spabad og masser af vandaktiviteter.
Museet Cité des Sciences & de L’Industrie er dedikeret til videnskab, og her har børn masser af muligheder at lege og få spændende interaktive oplevelser. I kan sagtens tilbringe en hel dag på dette museum. På museet finder I to afdelinger for børn; en for de 3-5-årige og en for de 5-12-årige. Vær opmærksom på, at udstillingen er på engelsk, fransk og spansk.
Kigger vi på shopping i børnehøjde, ligger der bl.a. Au Nain Bleu, "på den blå nisse", som er en verdensberømt legetøjsforretning og helt sikkert et besøg værd. Dog er priserne i den høje ende. På Champs-Elysées finder I Disneybutikken. Her er masser af legetøj fra de kendte Disneyfilm. Et besøg her vil med garanti få smilet frem hos de små.
Tag også en tur forbi Jardin des Tuileries. På nordsiden finder I en lille forlystelsespark med bl.a. et pariserhjul. Herfra kan hele familien nyde den flotte udsigt over Paris.