Fra Bourgogne til Provence - en tur for livsnydere
10 dage Fra 11.537 kr.
Drømmer du om en uforglemmelig kør-selv-oplevelse i det sydvestlige Frankrig? Så skal du opleve Route de Thorenc, også kendt som Route de Gentelly, i de smukke Alpes-Maritimes. Denne strækning, der slynger sig gennem bjergene, er en af de mest spektakulære køreveje i Europa. Her får du en totaloplevelse fra hårnålesving, tunneller skåret ind i klipperne til panoramaudsigter.
Det milde klima gør, at ruten som udgangspunkt kan køres året rundt, men fra marts til november kan du nyde vejen uden sne. Den mest maleriske del af Route de Thorenc er de 8 kilometer mellem Gréolières og krydset D2/D802 – en strækning med tunneler og dramatiske sving, hvor du vil hurtigt forstå, hvorfor bilproducenter vælger netop denne strækning til deres fotoshoots af nye bilmodeller.
Kommer du fra Nice, der ligger cirka halvanden times kørsel fra Route de Thorenc, bør du stoppe i de smukke middelalderbyer som Gourdon og Vence. Du kan sagtens bruge en hel dag i byerne, der oser af charme og lokker med gode spisesteder, butikker og flotte udsigter.
Forlæng oplevelsen med en tur på Col de Vence eller Route Napoléon, som begge er i nærheden.
Efter Route de Thorenc, kan du tage en afstikker til Verdon National Park for at opleve den imponerende kløft Gorges du Verdon, ofte kaldet Frankrigs "Grand Canyon." Her kan du tage på vandreture, sejlture eller blot nyde de dramatiske udsigter.